Thy til lands, vands og i luften

Team Ktrik: Jobbe, Alpedrengen, Rico Tubbs og Sunny Crocket

Surt opstød og en (meget) kort beretning

OK – jeg er glad for vores 6. plads – vi var seje og det er skide godt racet på en varm dag.

MEN reglerne for Thy til lands, vands og i luften skal jeg godt nok lige vænne mig til. Kaptajn Finn skriver idag til løbsledelsen og spøger ind til detaljerne om godtskrivelse af ventetid ved poster.
Vi ventede feks. ca. 10 minutter på at speedbåden blev fyldt op, inden den sejlede os ud på søen. De 10 minutter har vi ikke fået godtskrevet, mens andre hold har fået helt ned til 1 minut godtskrevet. Hvilke tidsregler, der ligger bag den afgørelse står hen i det uvisse – håber ikke, at det er bemandingen ved posterne, der individuelt vurderer, hvem der skal ha minutter trukket fra og hvem ikke – for så skal de nok ikke udlodde store præmier til 1,2 og 3 pladserne; hvis de alligevel er blevet til på et lodtræknings grundlag. Og så tænker den opmærksomme læser nok: hvad gør et par minutter på 13.5 timer ? Det betyder faktisk en hel del for vores vedkommende – med i top 5 eller ikke med i top 5… og havde vi ramt dagen: så havde det betydet om vi skulle ha haft et håndklæde fra sparekassen eller et cruise til Norge med hjem (sat lidt på spidsen…).

Så er der den anden detalje. Den med at målet lukker klokken 21:59 (det skriver løbsledelsen selv i programmet) – hvad det betyder helt konkret, står heller ikke helt klart. Jeg læser det som: hvis dit holder ikke når at komme i mål til kl. 2159 så er holdet disket/sendt ned af ranglisten upåagtet tidsgodtgørelse eller hvor mange poster holdet har taget. Du skal altså som hold tage en overvejelse sidst på dagen: kan dit hold nå de foranliggende poster og komme i mål inden 2159 eller skal holdet smide nogle poster for at nå det ? Det er jo et fint taktisk element, der skal tages stilling til – nu er det bare sådan, at således er det ikke i Thy.

Her overhaler vi et af mange andre hold...

Deroppe er “målet lukker” sådan en slags vejledende indikation af, at nu er løbet nok sådan cirka ved at slut, eller ej – det kommer lige an på vind og vejr… Så hold der dukker op 22:10 og altså i min optik misser målgangen – de optræder stadig på resultatlisten.

Ja, undskyld – men det fatter jeg simpelthen ikke. Havde vi nået bike and run posten inden cutt-off (som forøvrigt ikke var et officielt tidspunkt, men noget bemandingen på den enkelte post selv vurderede…) så kunne vi ha kravlet ruten igennem på alle fire, komme i mål kl. 0030 og fået en bedre placering…

Kan godt høre modargumenterne hobe sig op: Men det er jo bare for sjov, det er jo bare et motionsløb. Det er også ok – men så skal de trække lod om alle præmierne og droppe resultatlisten; succeskriteriet er så bare: gennemfør eller ej. Vind en lodtrækningspræmie eller ej. Ad hoc regler, der gradbøjes efter, hvor vinden blæser fra er i al fald ikke befordrende for mit race-gen …

Efter al den brok, trænger vi lige til noget andet – det kommer her:

Kaptajn Finn får i hvert fald ingen problemer med mode-politiet. Jeg er helt sikker på, at hans camo-bandana-svømmevest-udover-rygsæk-solbriller-i-sø-look kommer til at danne sådan en slags adventurerace-mode. Sponsorerne står allerede i kø.

Vi andre får også en Smiley af mode-politiet omend, den er mindre end Kaptajn Finns Elite-Smiley …

Racet gik ellers forholdsvis godt – Kenneth navigerede temmelig (som i: hold da op, hvor kunne han finde vej…) godt og vi andre hang på. Jeg lavede den klassiske med at blive lidt smadret (som i: nærdødsoplevelser) til sidst – så alt var som det plejer…
En enkelt punktering blev det til og et enkelt styrt af middelsvær karakter, og ellers de obligatoriske o-løb, mtb-o, træklatring, tovbane, 10k kano med cykler på, dobbeltkajak, bunkere etc. Afvekslende rute og fantastisk vejr. Blå himmel, 25 grader ingen vind – pyha, ligefør jeg savnede 12 grader og den let silende regn fra extremmarathon…

Det gjorde Kenneth til gengæld ikke. Han kørte sit eget lille Miami Vice retro tema:

One thought on “Thy til lands, vands og i luften

  1. TAK for en kanon tur i lørdags drenge ….. sejt at vi blev nr. 6, men ….. det havde nu været sejere at stå på podiet som nr. 3 – nu da jeg har set resultatlisten med “bonus” minutter til nogle hold og ekstra racetid til holdet der endte på 3. pladsen, så ….. Thy – der er plads til forbedringer i regelsættet til næste års event!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s