Cannondale weight og priser 2012

Vægtlisten er desværre ikke helt komplet, men alle priserne er der…
Cannondale prislisten henter du her og vægten for 2012 MTB modellerne finder du her.

Reklamer

Danmarks bedste…

Team Ktrik, vinder af adventureracecuppen DARC’s Challenge række
i Herre og Åben klasse 2011 

Efter et veloverstået cirka 150 km race i Videbæk på 13.5 timer kan vi kalde os for danmarks bedste.

Selvom DARC ledelsen behændigt valgte at overse Challengerækken totalt ved præmieoverrækkelsen i Videbæk, så skal det da ikke forhindre os i, at fejre os selv…

Vi har ligget side om side med Team Als gennem hele året og de havde faktisk de største chancer for at vinde årets DARC, men desværre for dem faldt de for tidsgrænsen (og manglede vist nok også nogle poster…) og da vi både kom ind til tiden OG havde alle poster, så var det jo afgjort.

Holdet, Danmarksmestrene, guldfemmeren eller hvad man nu vælger at kalde dem er:


Kaptajn Finn, manden med overblikket og de fleste reserver til sidst – hver gang.


Jeppe, har (køre)kort til flyvemaskiner og navigerer derfor ok – også når der en z-akse.


Kenneth, ved altid hvor Nord er – som i: altid. Færdig.


Henrik, 50% muskler, 60% navigeringevner og 30% paratviden


Palle, ham som klipper poster UANSET hvor de står, og evnen til at styre en blog…

Videbæk Adventurerace LIVE!

Hvis det virker denne gang (…) kan I følge Team Ktrik rundt på heden i nat fra kl. 0200 via nedenstående link. Indtil videre viser linket bare en enkelt aktivitet, men når klokken nærmer sig 0200 starter jeg trackeren og denne gang (ny software og opladede batterier) har jeg sat den til kun at opdatere hvert kvarter – på den måde, skulle den gerne kunne holde hele vejen.
Det bliver desværre ikke så præcist på den måde, for den logger jo kun punktet vi er hvert kvarter og laver så en streg til sidste punkt …
Men altså: Der vil bare være en prik at se klokken 0200, men fra 0215 skulle ruten gerne komme frem og bliver længere og længere for hver kvarter derfra.

Morgenmaden søndag kan således krydres med en adventurerace-jeg-er-næsten-selv-med-gennem-modvinden-og-åerne-oplevelse … Der vil være forventet målgang omkring kl. middag

Stay tuned …

Årets sidste/bedste …

Årets sidste adventurerace i DARC cuppen afholdes på lørdag i Videbæk og Team Ktrik (link til samlebillede, signerede versioner vil være at finde til årets Ktrik fest) er igen at finde på startstregen. Som det ser ud lige nu, er vi meget tætte på at kunne kalde os selv årets bedste danske adventureracere i Challenge klassen – men man skal jo ikke sælge skindet før …

Vi glæder os over vores foreløbige 1. plads og gør alt for at forsvare den. Kaptajn Finn er taget i træningslejr ved Vestkysten, for at blive ét med havet og vinden inden racet; navigatør Henrik har studeret google maps og kompaskurser igennem hele ugen og jeg selv pudsede formen af i weekenden ved at vinde Kolding Triathlon Klubs O-løb.

Cyklen er toptunet – ny kassette, ny kæde, nye bremseklodser, nye fælge, nyt latexmælk i dækkene og nye kabler… må en dag regne ud, hvad den cykel koster i drift årligt. Eller ikke.

Update pr. 16. September
Så skete det alligevel… Team Als fik efterbevilliget point fra Langesø. Vi ligger lige nu nummer to.

Lidt point-hovedregning gir resultatet: vi skal vinde på lørdag.

Adventurerace, Langesø

Så er Team Ktrik tilbage fra Firma Multi Sport Langesø igen.
Memo til os selv:

  1. Læs instruktionen
  2. Gå til 1

Da vi var færdige med første runde MTB-O og afleverede vores kontrolkort, spurgte den søde dommer, om hun ikke lige kunne se vores klip også … Dem havde vi bare ikke nogen af. Vi havde godt nok været ved alle posterne, men overset at de tre af dem OGSÅ skulle klippes i vores armbånd. Så op på cyklerne igen og tilbage ad samme rute for at finde de tre poster med klippetangen – tidstab cirka en halv time. Resultat: Farvel top 5. Og farvel DARC cup førsteplads…

Udover det, så var det et sjovt løb – mange små opgaver til hjernen; og til vores egen ros, skal det siges, at netop team-øvelserne gik over al forventning. Den tid vi sparede der, satte vi så til gengæld til på lidt uskarp navigation et par steder. Men megabrøleren med de manglende klip gjorde udslaget. Ærgeligt – vi var tæt på.

Faktisk meget tæt på – klippebrøleren tog os en halv times tid – så vi havde været MEGET tæt på team Als (som nu ligger på første pladsen i DARC) hvis det ikke var for det bom. Men nøgleordet i den foregående sætning er jo desværre: hvis

Som det ser ud nu havnede vi på en 14. plads – men tidstagersystemet er (for at sige det mildt) lidt uigennemskueligt – jeg tror f.eks. ikke resultaterne er blevet rettet  med hensyn til om holdene før os, rent faktisk har alle poster – det står hen i det uvisse indtil videre. Håber der er styr på det, når pointene til DARC cuppen bliver lagt sammen.

Kaptajn Finn har regnet (og det er han rigtig god til) en del på DARC pointene – og med et par forbehold, så ser det desværre ud til, at vi ikke alene skal vinde i årets sidste løb (Videbæk adventurerace) men at Team Als skal også nærmest slet ikke skal stille til start – og jeg er (desværre) ret sikker på, at de dukker op 😉

Update pr. 6. september: Lige nu ser det faktisk ud som om Team Als slet ikke er tilmeldt med deres DARC nummer til Langesø, så vi har fået max. point 200 ! Vi skal stadig gi den gas i Videbæk, men det som ligner en teknisk fodfejl fra deres side, gør det da lidt lettere for os… Måske man skulle sende de to råd fra starten af denne her post til dem ? 😉

Så er der kronhjort…

I weekenden tager team Ktrik (adventurerace divisionen) til Langesø på Fyn. Næstsidste adventurerace i DARC for i år. Vores faste navigatør er tilbage fra barsel, kaptajn Finn og letmatrosen har smurt kæderne og lukket luft ud af dækkene.
Regner med et spurtopgør eftersom banen kun er 55 km med indlagte forhindringer… max puls hele vejen.

FTW!