MTB Silkeborg, 76 km

“Børn der lyver meget som små, bliver meterologer, når de bliver voksne.

DMI havde lovet 2 mm regn i løbet af dagen, men der var dog flere af de gennemblødte herrer jeg mødte i omklædningsrummet bagefter, der var enige om, at de 2 mm i så fald var faldet på dem enkeltvis. Og hele tiden. Alle 4 timer.

Der var mudder, rigtig meget mudder. Men faktisk først på de sidste 25 km af banen. Jeg kørte frejdigt afsted i starten og glædede mig over min høje gennemsnitsfart på de første ca 50 km – på det tidspunkt havde jeg endda en forventning om, at komme i mål under 4 timer. Skulle ikke af cyklen på nogen bakker og kunne lystigt følge med dem på 29er hjul …

Men så kom den sidste sløjfe. Den var der så ikke nogen, der havde forberedt mig på. På det tidspunkt var regnen også taget til (tak DMI) Sporet var kørt godt op af dem, som var hurtigere end mig (og dem var der et par stykker af…) og så kom bakkerne.
Bjergene. Tinderne. Med mudder.
Min forbremse var stået af ca. 50 km inde i løbet, så min bagbremse var efterhånden lidt overbelastet – faktisk så overbelastet, at den delvist blokerede med den ene kaliber helt ude og to blankpolerede stykker stål omkring min bremseskive. Man kunne i hvert fald høre, når jeg bremsede – men man kunne nok ikke rigtig se det, eftersom jeg stort set ikke kunne standse på nedkørslerne (men en god øvelse – plejer at bremse for meget på vej ned – det slap jeg for i søndags…). De sidste bakker måtte jeg således trække både op ad og ned ad. Det var egentlig også OK, nu hvor jeg alligevel ikke havde mere følelse i fingrene på grund af kulde og vand.

Jeg gir løbet 4 ud af 5 landsbyer begravet under mudderskred.
(de misser den sidste fordi, der – trods alt – ingen døde var)

362 mænd var tilmeldt 76 km ruten, 254 kom i mål…

Du kan finde min rute på Garmin Connect

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s