DM triathlon 2014, skiftezonen

Skiftezonen DM Triathlon 2014, Hotel Koldingfjord.
AgeGroup herrer fylder og tømmer zonen.

A-race 2012

Godt race i Køge. Henrik og jeg kom fint igennem de ca. 9 timer og 136 km.
Et race med rigtig meget transport mellem posterne – ikke svær orientering, men hastighed på cyklen var afgørende.
Placeringen kendes desværre ikke endnu – men det blev ikke i top 3 …

UPDATE: Vi blev samlet nr. 5 til løbet.

MTB Prisonbreak

Fantastisk vejr og spændende rute til MTB Prisonbreak 2012.
Det blev til 81 km på marathon distancen, og selvom Bjerre Skov bed fra sig med sine ubamhjertige stigninger, og en lille krampe efter cirka 45 km, så slap Lars og jeg igennem uden de store mén. Jeg måtte ned i gruset to gange, dog uden at få skrammer og Lars valgte at styrte 500 meter før mål – på asfalt… av. Turen gik som nævnt gennem Bjerre Skov og vi fik da også lige set Purhøj (dem som ikke kender den – det gør jeg nu – prøv den en dag, gerne uden at have kørt 50 km inden) Min GPS sagde 21% på det sidste stykke, om det passer ved jeg ikke, men det føltes i al fald som 21% …
Vi kørte også gennem (…) Horsens Kunstmuseum, gennem et brændeskur på en landejendom, moler ved havnen, en friluftsscene og andre pusseløjerligheder.

Faktisk var den Urbane del af racet sjovest – selvom der også var et par gode stier i skovene …

Og som sædvanlig (fristes man til at sige), så var der ingen finisher T-shirts tilbage i min str. (selvom det var blevet lovet, hvis man meldte sig til inden en bestemt dato) Nu også godt det samme; T-shirten endte jo alligevel i stakken med alle de andre komplet ubrugelige/grimme/for store finisher T-shirts fra diverse løb.

BREAKING: Lars og jeg er med i TVsyds indslag om løbet … 😉

Ruten kan ses her.

MTB Silkeborg, 76 km

“Børn der lyver meget som små, bliver meterologer, når de bliver voksne.

DMI havde lovet 2 mm regn i løbet af dagen, men der var dog flere af de gennemblødte herrer jeg mødte i omklædningsrummet bagefter, der var enige om, at de 2 mm i så fald var faldet på dem enkeltvis. Og hele tiden. Alle 4 timer.

Der var mudder, rigtig meget mudder. Men faktisk først på de sidste 25 km af banen. Jeg kørte frejdigt afsted i starten og glædede mig over min høje gennemsnitsfart på de første ca 50 km – på det tidspunkt havde jeg endda en forventning om, at komme i mål under 4 timer. Skulle ikke af cyklen på nogen bakker og kunne lystigt følge med dem på 29er hjul …

Men så kom den sidste sløjfe. Den var der så ikke nogen, der havde forberedt mig på. På det tidspunkt var regnen også taget til (tak DMI) Sporet var kørt godt op af dem, som var hurtigere end mig (og dem var der et par stykker af…) og så kom bakkerne.
Bjergene. Tinderne. Med mudder.
Min forbremse var stået af ca. 50 km inde i løbet, så min bagbremse var efterhånden lidt overbelastet – faktisk så overbelastet, at den delvist blokerede med den ene kaliber helt ude og to blankpolerede stykker stål omkring min bremseskive. Man kunne i hvert fald høre, når jeg bremsede – men man kunne nok ikke rigtig se det, eftersom jeg stort set ikke kunne standse på nedkørslerne (men en god øvelse – plejer at bremse for meget på vej ned – det slap jeg for i søndags…). De sidste bakker måtte jeg således trække både op ad og ned ad. Det var egentlig også OK, nu hvor jeg alligevel ikke havde mere følelse i fingrene på grund af kulde og vand.

Jeg gir løbet 4 ud af 5 landsbyer begravet under mudderskred.
(de misser den sidste fordi, der – trods alt – ingen døde var)

362 mænd var tilmeldt 76 km ruten, 254 kom i mål…

Du kan finde min rute på Garmin Connect

Apfoss liga, Kolding

20110604-114744.jpg

Apfoss ligaen blev idag kørt i Koldings Marielundskov. Vi (motionisterne) fik lov at køre to runder før alle profferne. Faktisk mit første rigtige “rene” MTB løb – og jeg fik da set et par nye spor i den skov, jeg ellers troede jeg kendte … Kørte nedkørsler, hvor jeg fremover nok foretrækker et lægeteam som support. Jeg væltede heldigvis ikke, men til gengæld kørte jeg med hjertet oppe i halsen et par steder. Må nok hellere få øvet lidt teknik …

20110604-114648.jpg

Mig efter at pulsen er faldet fra 350 ned til et mere normalt niveau …
Der er ikke kommet resultater endnu, men tror jeg kom ind i den nederste halvdel af feltet.

Ktrik MTB cup

KTRIK Cup
Stenderup skovene lagde blade og mudder til årets afsluttende MTB cup i Ktrik.
På billedet forsøger Jesper og Henrik at samle Jespers cykel igen.
Cannondalen gjorde det som forventet; klistrede sig fast i svingene og slog smut henover de lige strækninger…
Nemlig: Jeg vandt.

Ruten er her