Westcoast Challenge 2011

Det var sjovt. Rigtigt sjovt endda. I år gik starten fra havneby på Rømø og posterne var fordelt fra dæmningen og sydfor og nogle på fastlandet. På den måde kunne vi alle få glæde af Rømødæmningen på cykel – 2 gange…

Vejret var med os. Ned til 10 grader om natten og en flot solskinsdag om søndagen. Vores rutevalg lå lige for – gps posterne om natten (godt at ha den lille hjælper med) og svær o-løb i dagslys… Vores navigeringsevner er desværre ikke de aller skarpeste, så når de andre hold laver kursberegninger og måler vinkler, sætter vi prikker på vores kort, laver billeder af os selv og håber det bedste …

Vi fandt da også alle poster – så svært var det heller ikke. Spændende placeringer var der også: ca. en kilometers vandring i Vadehavet blev det blandt andet til (se filmklip), flotte klitter midt på Rømø og rivende å’er, hvor vi lige svømmede lidt …

Desværre lå posten “den ultimative sivjungle” 40 meter forkert placeret. Og det kostede rigtig meget tid og frustration at finde den; sivene står en meter over dig og er så tætte, at medmindre du står på posten, kan du ikke se den … Ærgeligt for et ellers godt løb.

Vi blev også ramt af et andet uheld, som nok kunne ha været mere alvorligt. Min pandelampe gik ud efter en halv times cykling – og, ja den var ladet op hjemmefra. Så ikke alene er Silva pandelygter tunge, grimme og skidedyre – de virker heller ikke. Lort med lort på. Jeg kneb øjnene sammen satsede på, at halvmånen ikke forsvandt bag en sky og racede videre. 2 timer senere faldt min forlygte på cyklen så i vandet og holdt dermed også op med at virke. Så var natten for alvor sort… Også kedeligt, når det nu var mig som havde kortet. Vi klarede os med Finns lys og det gik jo også. På grund af vores perfekte rutevalg (…), så kørte vi over dæmningen mens solen stod op – og jeg kunne igen se kortet foran mig. Jeg tror faktisk ikke, at vi tabte noget tid på den batterikonto – men en mental udfordring var det da.

Nå ja, hvad så vi undervejs af spøjse ting: myg, ræv, rådyr, strandskade, musvåge, firben, og et hold som havde taget deres cykler med ind til posten i sivjunglen… Og på Rømødæmningen sagde vi da lige hej til Sebastian Klein, der var ude med sin fuglekikkert.

Finn og jeg er meget tilfredse med indsatsen af os selv. Veldisponeret løb fra vores side med de begrænsede navigeringsegenskaber vi besidder. Cirka 10 timer var vi undervejs og havde der bare været 30 poster mere, så havde vi taget de unge lømler på råstyrken…😉

Og lige til sidst, et lille pip omkring holdstørrelser – det har været nævnt før i andre fora: men er det ikke lidt specielt, at to og tremandshold racer sammen ? Det er da alt andet lige en fordel ved at være tre på feks lange lige cykelstræk – bare en tanke.

Resultatet er desværre lidt nedslående, nr. 22 ud af 36 hold i herrerækken – men på den anden side: Uden vores faste kortfører, så er det da vel egentlig alligevel ok…

Gode ben på diget...

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s